Postkort fra Vigsø

Postkort fra Vigsø

Postkort fra Vigsø

# Nyhedsbloggen

Postkort fra Vigsø

Det var 6 forventningsfulde børnefamilier, der den 28. juni tog hul på en uges sommerferie i Vigsø Feriecenter. Ferien er arrangeret og betalt af Brønderslev Provsti i samarbejde med Folkekirkens Feriehjælp og Arbejdsmarkedets Feriefond.

Hver familie har sit eget hus i feriecenteret, som ligger ved vandet tæt på Hanstholm. Med på ferien er også to rejseledere, Lone Malund Jensen og Peter Nielsen fra Øster Hjermitslev. De to har sendt en feriehilsen fra Vigsø, hvor familierne er godt i gang med at nyde sommerlandets glæder.

 


Kære alle

Vi var godt spændte, da vi ankom i lørdags. Nu skulle der holdes ferie! Alle blev installeret i hytterne, og derefter spiste vi pizzaer, som vi var heldige at have med hjemmefra. De første par dage gik med at udforske omgivelserne, ikke mindst badelandet. Vejret var ikke ligefrem med os, men selv om det blæste en halv pelikan, var de fleste også en tur på stranden for at samle sten. Mandag bød på solskin, så her nød vi hinandens selskab udendørs med masser af snak og hygge. Der blev også tid til et slag minigolf og selvfølgelig is til alle.

Tirsdag gik turen til Jesperhus Blomsterpark på Mors – en dag, som rigtig mange havde set frem til. Her var vejrguderne med os, så vi kunne nyde parkens smukke blomster og de mange forlystelser i skønt solskinsvejr.

Onsdag mødtes alle familierne i feriecenterets fælleshus, hvor vi malede sten, syede perler, lavede smykker, spillede spil og tegnede. Udenfor blev der spillet fodbold og ristet skumfiduser over bål.

De næste dage skal vi blandt andet til ugleshow og besøge bunkermuseet i Hanstholm, hvor vi går i Olsenbandens fodspor. Fredag er vores sidste ferieaften, så her står den på hotdogs og sodavand til alle og sikkert også en gang bålhygge.

Mange hilsner fra Vigsø

 



Du vil måske også kunne lide...

0
Feed