Kirkevandringer og retræte

Januar 2025

Nytårsvandringen 2025 blev den sidste vandring arrangeret af provstiets visionsgruppe for pilgrimsvandringer og retrætedage. Gruppen har bevist, at vi gerne krydser sognegrænserne i Brønderslev Provsti.  Ved det sidste møde i gruppen takkede gruppens tovholder, sognepræst Rune Thomassen, deltagerne for deres store engagement, siden gruppen begyndte i coronatiden med møder over Teams.

I den tid, gruppen har eksisteret, har den bl.a. arrangeret 12 kirkevandringer i Brønderslev Provsti, afholdt retrætedage i Hellum, arrangeret vandring for demente i samarbejde med kommunen, været på studieture, deltaget i kurser og læst fælles litteratur om pilgrimsvandring.

 

Tilbud om sparring

Hvis andre kirker i provstiet fremover ønsker at arrangere en pilgrimsvandring, er der fortsat hjælp at hente. To af den tidligere gruppes medlemmer stiller sig nemlig gerne til rådighed med hjælp og sparring.

I er velkomne til at kontakte:

Elin Andreasen: Tlf. 2255 2460, eller mail mor_elin@hotmail.com

Susanne Kristensen: Tlf. 2166 6648, eller mail susannekristensen56@gmail.com

Har I brug for hjælp til at lave PR for jeres pilgrimsvandring, er I også velkomne til at kontakte provstiets kommunikationsmedarbejder

Trine Nørgaard: Tlf.2022 0078, eller mail trine@broenderslevprovsti.dk



Du kan finde flere pilgrimsvandringer i hele Nordjylland her: www.pilgrim-nordjylland.dk

Se kommende vandringer og retrætedage