Flere kirker holder menighedsrådsvalg den 15. september

Flere kirker holder menighedsrådsvalg den 15. september

Flere kirker holder menighedsrådsvalg den 15. september

# Nyhedsbloggen

Flere kirker holder menighedsrådsvalg den 15. september

I september 2024 var der menighedsrådsvalg, og som udgangspunkt er der valg til menighedsrådene hvert fjerde år. Men flere steder har biskoppen givet tilladelse til, at et menighedsråd kun vælges for en to-årig periode. Derfor er der i flere kirker menighedsrådsvalg i september i år.

I Brønderslev provsti skal der i år være valg til menighedsrådene i Voer og Agersted, Hellevad/Ørum samt i Asaa/Melholt. Alle steder finder valget finder sted den 15. september kl. 19. Alle folkekirkemedlemmer over 18 år kan møde op og stemme eller selv stille op til valget.

 

Voer og Agersted

Vi glæder os til at åbne dørene til valgforsamlingen, som finder sted i Kulturhuset i Flauenskjold for folk, der tilhører Voer Sogn, og i Rosendalcentret for folk fra Agersted. Velkommen til en aften, der handler om demokrati, fællesskab og fremtiden for vores kirker.

Der skal vælges 4 medlemmer i begge sogne - 8 i alt. Menighedsrådet arbejder med alt fra gudstjenesteliv og traditioner til økonomi, bygninger, arrangementer og det lokale fællesskab. Det betyder noget, hvem der sidder med ved bordet, og derfor betyder din stemme noget. Du behøver ikke at have særlige forudsætninger, - blot lysten til at bidrage til et levende kirkeliv og et stærkt lokalt fællesskab.

Vi håber, du vil komme og bruge din stemme denne aften. Sammen kan vi sikre de bedste rammer for en levende, nærværende og relevant folkekirke både i Voer og i Agersted.

 

Hellevad/Ørum

I Hellevad Sogn afholdes valgforsamlingen i Konfirmandstuen på Bredkærsvej 22 i Klokkerholm. I Ørum Sogn foregår valgforsamlingen i Ørum Kultur- og Forsamlingshus på Bjørnbækvej 38.

Arbejdet i et menighedsråd spænder bredt. Rådet har blandt andet ansvar for økonomi og regnskab, ledelse af kirkens personale, kirkegårdsdrift, vedligeholdelse af bygninger og planlægning af kirkelige aktiviteter. Og netop vedligeholdelse og renovering af kirkens bygninger bliver en af de større opgaver for det nye råd.

Det er desuden menighedsrådets opgave at være med til at skabe rammerne for livet omkring kirkerne. I Hellevad og Ørum er der blandt andet mange kulturbegivenheder som kirkekoncerter, sangarrangementer og foredragsaftener – og flere af arrangementerne afholdes i samarbejde med byens foreninger. Menighedsrådet er med til at facilitere arrangementerne, mens en række frivillige kræfter bidrager til at få aktiviteterne til at lykkes. Det frivillige netværk og indsatsen omkring julehjælpen er samtidig områder, som rådet gerne vil fortsætte med at udvikle.

Hellevad og Ørum Sogne har siden 2022 haft fælles menighedsråd. Ved valget skal der vælges fem medlemmer fra Hellevad Sogn og fire medlemmer fra Ørum Sogn. Derudover vælges to stedfortrædere fra hvert sogn.

 

Asaa/Melholt

Vi glæder os til at åbne dørene til menighedsrådsvalget 2026 for Asaa og Melholt sogne. Valgforsamlingen finder sted i Møllehuset i Asaa, hvor vi samles til en aften, der både handler om demokrati, fællesskab og fremtiden for vores lokale folkekirke.

Denne aften afholdes der valg for begge sogne. Der skal vælges 3 medlemmer til Melholt Sogn og 4 medlemmer til Asaa Sogn. 

Menighedsrådet arbejder med alt fra gudstjenesteliv og traditioner til økonomi, bygninger, arrangementer og det lokale fællesskab. Derfor betyder det noget, hvem der sidder med ved bordet – og derfor betyder din stemme noget.

Du behøver ikke have særlige forudsætninger – blot lysten til at bidrage til et levende kirkeliv og et stærkt lokalt fællesskab. Vi håber, at du vil komme og bruge din stemme denne aften. Sammen kan vi sikre de bedste rammer for en levende, nærværende og relevant folkekirke i både Asaa og Melholt.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed