Brug fem timer på at give andre en helt særlig julegave

Brug fem timer på at give andre en helt særlig julegave

Brug fem timer på at give andre en helt særlig julegave

# Nyhedsbloggen

Brug fem timer på at give andre en helt særlig julegave

Der er da lang tid til juleaften, tænker du sikkert. Men for dem, der mangler et sted at fejre julen og nogen at fejre den med, fylder denne særlige aften allerede nu i bevidstheden.

Brønderslev Provsti har i mange år holdt juleaften i Sognegården ved Brønderslev Kirke for dem, der ellers skulle sidde alene. I år planlægger vi at holde en hyggelig og helt klassisk juleaften for voksne den 24. december fra kl. 16 til kl. 21. Der skal være traditionel dansk julemad, juletræ, julegaver, julesange og -salmer. Inden juleaftensfesten er der mulighed for at deltage i julegudstjeneste i Brønderslev Kirke.

Der er bare ét problem. Sådan en julefest kræver frivillige hænder, og dem mangler vi i år. Det er her, du kommer ind i billedet.

Må vi låne fem timer af din tid den 24. december? Så kan du sammen med en flok af andre frivillige være med til at tænde et ekstra julelys og sikre, at vi også i år kan holde jul for dem, der ellers må sidde alene. Rammerne er sat, og den praktiske planlægning op til selve julefesten sørger vi for.

Overvejer du at være frivillig hjælper ved juleaftensfesten, kan du kontakte Else Hansen, som er formand for diakoniudvalget else.preben@bbnpost.dk

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed