MENU

Kommunikation skal sætte personer i spil

DSC_0108_(2).JPG
  • DSC_0108_(2).JPG
  • 44610451_977414542447560_6186965351268352000_n_(2).jpg
07-11-2018

Den 6. november, var en dedikeret flok mennesker på kommunikationsworkshop. Mette Krogh, livligt kommunikerende kommunikationschef fra Brønderslev Kommune var aftenens oplægsholder og hun formåede i den grad at få de gode idéer til at boble. 

Mette understregede, at det handler om at kommunikere på modtagerens præmisser. Det betyder fx at svære kirkeord måske skal forklares eller erstattes. Deltagerne fik også at vide, at Folkekirken generelt opfattes som troværdig og har et godt brand.  kriken skal så benytte denne troværdighed til at få folk til at interessere sig for kirkelivet! Kirken kan bruge den personlige kommunikation, fordi vi er en institution, som er ejet af folket. 

Helt grundlæggende lagde Mette meget vægt på vigtigheden af at bringe personen i fokus. Så man i stedet for at reklamere højt og larmende for fx julekoncerten i stedet skaber interesse for koncerten ved at vise forberedelserne og de mennesker der er engageret: koret øver, at organisten er ved at finde de helt rigtige sange osv. 

Idéerne myldrede frem

Efter aftensmaden delte workshoppens deltagere sig op i grupper og så kom idéerne på bordet! 
Et sted vil man lave en julekalender på Facebook, som følger kirkens forberedelser til jul: nye lys, ankomst af juletræ, børnehavejul, rengøring, korprøve osv. osv. 
En anden idé var at lade præsten finde tre salmeforslag til den den kommende søndags gudstjeneste, og på en afstemning online, stemmes om hvilken salme der åbner næste søndags gudstjeneste. 

Der var idéer om video og interview med den nye præst: De første 100 dage eller: Sådan forbereder jeg mig til første julegudstjeneste osv. 

Alt i alt en meget inspirerende aften med rigtig god stemning, hvor alle delte ud af erfaringer og gode idéer! 

Hør hende fortælle om aftenen her!

Ultimate Web A/S