MENU

Forskellige café-tilbud

Sognecafé i Dronninglund

Der er åbent hus i Sognegården kl. 10-12 hver onsdag, og alle er velkomne. Sognecaféen er et nyt tiltag i sognet i håb om, at mange vil møde op til en formiddag med hyggeligt og uforpligtende samvær.

I sognecaféen er der ikke noget fast program, men der vil være mulighed for at spille spil, medbringe sit håndarbejde eller bare være sammen med andre.

Sognecaféens målgruppe er alle interesserede i lokalområdet.  Formålet med Sognecaféen er at opbygge et socialt fællesskab og netværk. Dette med henblik på at skabe trygge rammer for at kunne tale med andre mennesker.

Hvis du vil vide mere om ovenstående, så kontakt Carsten Andreasen, 98 84 15 18


Suppeaften i Dronninglund

Menighedsrådet og ældresagen er gået sammen om at arrangere suppeaftener i Sognegården en gang om måneden i vinterhalvåret.

Der er fælles spisning, hygge, sang og kaffe på programmet. Alle er velkomne.

Det koster 50 kr at deltage i arrangementet. Tilmelding kan ske til Hanne Asmussen på tlf. 30 13 15 90

Suppeaftener i 2018:

4/9 kl. 18.00

2/10 kl. 18.00

13/11 kl. 18.00


Serritslev  - Seniorcafé

Serritslev: Seniorcafé er stedet hvor pensionister og andre kan mødes omkring forskellige aktiviteter, der som regel inkluderer muligheden for en god snak, en kop kaffe og et stykke kage eller to.
Hver 2. onsdag i Konfirmandstuen. Kontakt: Thorkild Jensen tlf. 98 83 73 32.


Kvindecafé i Kirkeladen, Stenum 

Caféen er åben: 17. september, 8. oktober, 29. oktober og 19. november


Samtale-løb og Samtale-café i Jerslev

Èn gang om måneden indbyder Jerslev Kirke til Samtale-løb (i sommerperioden) eller Samtale-café en fredag eftermiddag fra kl. 16.00-17.00

Vær med til at røre benene og de store spørgsmål i livet, når kirken inviterer til samtaleløb.  Alle kan være med og der er ruter både til løbere og gående. Mødested er Jerslev Kirke, hvor dagens emne præsenteres. Det er også her man vender tilbage til efter turen til frugt og vand og afslutning af samtalerne.

I vinterperioden foregår caféen i konfirmandstuen, hvor dagens emne vendes over en øl eller sodavand. 

Se mere her

Ultimate Web A/S